
SHREG.DK
Regnskab og bogføring

Lidt om mig

Humor og plads til udvidelse
En vigtig detalje i min kommunikation udadtil er, at jeg taler et moderne dansk uden nørdede fagudtryk. Det er vigtigt for mig at kombinere en humoristisk indfaldsvinkel til regnskabsområdet med effektivitet og faglig indsigt. Jeg vægter den personlige kontakt til den enkelte kunde, hvilket giver den optimale rådgivning.
I takt med udviklingen i opgavemængden er det planen på sigt at ansætte kvalificeret arbejdskraft efter behov. Dog uden at gå på kompromis med den personlige relation mellem konsulenten og kunden.
Historien om SHREG.DK
SH Regnskab & Bogføring blev grundlagt i 2003 af Susanne Hedebo Lund. I 2009, hvor firmaet skiftede navn til det mere mundrette SHREG.DK, blev virksomhedens gule VW boble en opsigtsvækkende del af bybilledet.
I dag er den gule skiftet ud med en anden og i forhold til navnet, mere korrekt grøn farve.
Jeg er uddannet på revisionskontor i 1999 og har efterfølgende opgraderet min viden ved at læse erhvervsøkonomi og erhvervsjura på universitetet. Gennem årene har jeg opbygget en alsidig erfaring, der spænder fra diverse forretningskæder over rejsebureauer, kosmetologer, psykologer, alternative behandlere, it-firmaer samt en lang række meget forskellige produktions- og håndværker virksomheder. Derudover har jeg erfaring som regnskabschef, bestyrelsesmedlem, og rapportering til øverste ledelse.
Kompetencer
Rådgivning og regnskabsmæssig assistance til virksomheder og private indenfor alle økonomiske områder, budgettering og budgetopfølgning, kontakt og forhandling med bank og debitorer og kreditorer, rapportering til bestyrelse, indberetninger til SKAT, Intrastat og øvrige offentlige instanser.
Gældsrådgivning, der er en hjælp til gældshåndtering og økonomistyring for private.
IT-mæssig erfaring
C5, Winfinans, SAP, og mange flere. Jeg er derudover rutineret i alle Micosofts produkter samt administrator i e-conomic.